Fysisk Rehabiliteringstræning ved PTSD, Angst og Depression
En Nøgle til Recovery
Tankerne bag
Forskning og Evidens
Forskning har vist, at fysisk aktivitet kan have positive effekter på symptomerne forbundet med PTSD, angst og depression. Det kan hjælpe med at reducere stressniveauet, forbedre humør og fremme en følelse af kontrol og selvtillid. Imidlertid er det afgørende at tilpasse træningsprogrammer til den enkelte patients behov og begrænsninger.
Recovery og Afspænding
Rehabiliteringstræning bør inkludere øvelser, der fremmer afspænding, såsom yoga, meditation og dyb vejrtrækning. Dette kan hjælpe med at reducere angst og fremme en følelse af ro og balance.
Øget Kondition og Styrke
Gradvis opbygning af kondition og styrke er vigtig, men træningen bør tilpasses den enkelte patients nuværende niveau. Dette kan omfatte lette aerobe øvelser som gåture eller svømning samt styrketræning med fokus på kroppens kernemuskulatur.
Individuel Tilgang
Hver person reagerer forskelligt på træning, og derfor er det afgørende at arbejde tæt sammen med sundhedspersonale og træningsinstruktører for at udvikle et program, der passer til den enkelte patients behov og mål.
Konklusion
Målrettet og nænsom rehabiliteringstræning kan være en afgørende faktor i behandlingen af PTSD, angst og depression. Gennem en kombination af recovery-orienterede øvelser, afspændingsteknikker og gradvis styrkeopbygning kan patienter opnå en forbedret livskvalitet og øget velvære. En individuel tilgang til træningen er nøglen til succes, da den tager højde for den unikke situation for hver patient.
Mennesker, der lider af PTSD, angst og depression, står over for en række udfordringer, herunder fysiske og mentale begrænsninger.
Træning og fysisk rehabilitering kan spille en afgørende rolle i deres helingsproces, men det er vigtigt, at træningen er målrettet og nænsom for at undgå yderligere stress og traume.
Vi anvender målrettet rehabiliteringstræning med fokus på recovery, afspænding og øget kondition og styrke for denne særlige patientgruppe.
Psykoterapi
Læs mere om terapiformerne HER
UGE 1-4
Emotionel terapi
I de første 4 uger af behandlingen er der emotionel terapi, der kombineres med teknikker inden for mindfulness, således borgeren får værktøjer til at finde ind til sig selv og blive bevidst om tanker, følelser og kropslige reaktioner. Vi kalder dette for reboot-fasen.
UGE 5-9
Kognitiv adfærdsterapi
I de næste 4 uger er der kognitiv adfærdsterapi kombineret med prolonged exposure therapy.
UGE 9-12
Gruppeterapi
I de næste 3 uger vil der være gruppeterapi 3 gange ugentligt á 3 timers varighed, og den enkeltes behov for yderligere prolonged exposure therapy bliver vurderet.
Fysisk aktivitet
Forskning viser, at fysisk aktivitet har positiv effekt på psykisk sygdom, herunder stress, angst og depression. Fysisk aktivitet nedsætter spændingsniveauet, og søvn, appetit og energiniveau stiger. Det bidrager til et positivt selvbillede og tro på egne evner, og ved især depression kan det hjælpe med at fortrænge depressive tanker.
De fysiske aktiviteter består af vandreture, svømning, boldspil, styrketræning, kajak og/eller roning. Der er også mulighed for, at den enkelte borger kan ønske en fysisk aktivitet.
Der er altid en terapeutisk vinkel på de forskellige aktiviteter, herunder mountainbike, gåture, løbeture og sejlads:
UGE 1-4
Reboot-fasen
I reboot-fasen tilrettelægges et basisprogram, hvor borgeren afprøver forskellige fysiske aktiviteter. Dette fordi mange har været fysisk inaktive i en periode og kan være usikre på, hvilke aktiviteter de har lyst til, og hvilke de føler sig trygge i. Programmet tager højde for individuelle skånehensyn og foregår sideløbende med gruppeterapiforløbene.
Basisprogrammet består af de fysiske aktiviteter, vi tilbyder i centeret. Programmet gradueres, men der vil indgå aktivitet med både høj og lav aerob-intensitet.
UGE 1-2
Stabilisering og Psykoedukation
– Individuel vurdering og behandlingsplanlægning
– Individuel psykoedukation om PTSD og behandlingsmuligheder
– Gruppeterapi om PTSD-symptomer, coping-strategier og stresshåndtering
– Yoga, meditation samt åndedrætsterapi til at reducere angst og forbedre følelsesmæssig regulering
– Introduktion til kostomlægning og fysisk træning
UGE 3-4
Eksponeringsterapi og Kognitiv Terapi
– Individuel eksponeringsterapi: Gradvis udsættelse for traumeminder under terapeutisk vejledning
– Kognitiv adfærdsterapi (KAT) for at udforske og ændre de negative tankemønstre forbundet med traumet
– Fysisk træning som en måde at frigive spændinger og forbedre søvn
– Gruppeterapi om emner som skyld, skam og tillid
UGE 5-9
Selvvalgte aktiviteter
I de næste 4 uger vælger borgeren 2 aktiviteter, som der fortsættes med. Aktiviteterne gennemføres i de samme grupper, som forberedes til at fortsætte i selvtræningsgrupper efterfølgende.
Der er ca. 4-6 timers fysisk aktivitet ugentligt, dog justeret efter individuelle ressourcer.
UGE 5-6
Relationel Terapi og Naturterapi
– Individuel relationel terapi for at arbejde med tillid og nære relationer
– Kunstterapi som en måde at udforske følelser og oplevelser på en ikke-verbale måde
– Fysisk træning for at opretholde fysisk sundhed og velvære
– Fortsat gruppeterapi og støtte
UGE 7-8
Mindfulness og Stresshåndtering
– Individuel mindfulness træning og meditation for at øge opmærksomheden på øjeblikket
– Stresshåndteringsteknikker og coping-strategier
– Kostomlægning med fokus på ernæring og dens indvirkning på mental sundhed
– Fortsat individuel terapi og gruppeterapi
Overgang til ambulant behandling
Behandlingen kan tilpasses den enkeltes behov og kan omfatte andre terapiformer og metoder afhængigt af, hvad der bedst hjælper patienten med at håndtere deres PTSD-symptomer. Det er vigtigt at understrege, at behandlingen skal udføres under professionel vejledning og overvågning af et team af terapeuter og læger med erfaring i PTSD-behandling.
UGE 9-10
Integration og Forberedelse til afgang
– Integration af terapeutiske færdigheder og strategier
– Planlægning af efterbehandling og opretholdelse af fremskridt efter internatopholdet
– Individuel terapi med fokus på forberedelse til udgang
– Fysisk træning som en vedvarende rutine
UGE 11-12
Overgang og efterbehandling
– Gradvis tilbagevenden til hverdagen og udgang fra internatet
– Efterbehandling og opfølgning med ambulant behandling og terapi
– Fastholdelse af kost- og træningsrutiner
– Efterbehandlingsterapi for at støtte patienten i at anvende de lærte færdigheder i den virkelige verden